EMNER

Populisme i ny forklædning

Amsterdam, fredag Af Julie Christiansen, Ritzaus udsendte medarbejder Han er velklædt, veltalende og karismatisk. Passet er hollandsk, og han er spidskandidat til parlamentet i Haag for et nyt parti, hvis hjertebarn er integration. Der er imidlertid ikke tale om et dejavu over provokatøren Pim Fortuyn, der sidste år vendte op og ned på hollandsk politik. I 2003-udgaven hedder han Ranesh Dhalganjansing, og han taler også om "dem" og "os". Men modsat Fortuyn er øjnene kulsorte, og hans ord lyder som omvendte Fortuyn-paroler. Populismen lever videre i Holland - blot i ny forklædning. - Holland er kun halvt fuldt. Her er plads til 30 millioner mennesker, erklærer Dhalganjansing om landet, der på størrelse med Danmark har fundet plads til over 16 millioner indbyggere. Og hvis den udtalelse ikke får tilhørerne op af stolene, tilføjer han gerne: - Integration er ikke noget problem i Holland. Hvor Fortuyn samlede de utilfredse etniske hollændere ved hjælp af dundertaler mod islam og indvandring, forsøger Dhalganjansing det modsatte. Hans Progressive Integrationsparti (VIP) holder politiske debatmøder i hinduistiske templer og moskeer, og han kræver respekt for alle mennesker uanset hudfarve. - Det er okay, at indvandrerne får rengørings- og skraldemandsjobbene, for hollænderne har brug for nogen til at gøre alt det, de ikke selv gider. Men de skal respektere os, når vi vasker gulvene for dem, siger han i et interview med Ritzau. Det er ikke populistisk at kræve respekt, men trods sine 25 år i landet deler han stadig befolkningen op i "dem" og "os". Selv er den 36-årige advokat født i den tidligere hollandske koloni Surinam, og han bruger både hjemlandet og New York som eksempler på velfungerende multikulturelle smeltedigler. Men samtidig argumenterer han for, at "vi får mere adskillelse mellem folk i Holland". - Hvorfor skal vi blande os med hinanden? Lad os dog få lov til at leve i hvert vores etniske kvarter og tale hver vores sprog, lyder det fra den hurtigtsnakkende mand. Dhalganjansing ser intet problem i, at befolkningen så ikke kan kommunikere på tværs af etniske skel. Eller at nogle mennesker ikke vil kunne læse avisen eller tale med arbejdskollegaen. Han forklarer, at alle kulturer har deres særegne struktur og måde at hjælpe hinanden på. Men hvorfor og hvordan de enkelte befolkningsgruppers veje skulle krydses i et opdelt samfund, kan han ikke svare på. Den kommende politiker kommer også til kort, når han skal give sit bud på, hvad der i et segregeret samfund skulle få folk til at føle fællesskab og interesse for, at andre end de selv har det godt. Mens Ranesh Dhalganjansing således med den ene hånd kæmper for øget etnisk isolering, fremhæver han med den anden fordelene ved et multikulturelt samfund. - Indvandrere gør livet mere spændende og sætter kulør på tilværelsen, siger han, der nok har mere pigment i huden end Pim Fortuyn havde, men i lige så høj grad er med til at gøre den politiske debat sort-hvid. /ritzau/