Porno i parlamentet

Politiker må finde sig et andet job, efter at han havde lidt for travlt med at kigge på lagengymnastik i arbejdstiden.

Pornografi 12. april 2011 19:26

I Danmark er politikerne ofte blevet kritiseret for at gå for meget på Facebook i Folketingssalen, men i det indonesiske parlament gik en mand skridtet videre, da han blev afsløret i at kigge på pornografiske billeder på sin computer. Politikeren, som repræsenterer et konservativt parti, blev fanget på kamera, og billedet blev siden bragt på en lokal hjemmeside. Herefter brød protesterne løs, men politikeren siger selv, at han ved en fejl har åbnet et link, som førte ham hen til billedet. Det afvises af fotografen, som fastholder, at politikeren så en pornofilm. Uanset hvem der har ret, har politikeren nu forladt sin stilling. Men beslutningen er selvfølgelig helt frivilligt, påstår han. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...