Porresalg skaffer klub god indtægt

Norge 15. september 2002 08:00

SÆBY: Et af Sæby Y's Men's Clubs initiativer for at skaffe penge til humanitært arbejde starter nu - nemlig klubbens årlige porresalg. Klubben har som tidligere år fået lov at plante 10.000 porrer på en mark. De er nu klar til salg. De kommende lørdage kan der bla. købes porrer på Store Torv i Sæby. Pengene fra porresalget går ubeskåret til humanitære formål. Samtlige Y's Men's-klubber i Danmark har hvert år et regionsprojekt, hvor man forpligter sig til at skaffe en sum penge. Sidste år var det børnehjemmet "Fuglereden" i Libanon. Til formålet blev der givet godt en mio. kr. I år er projektet støtte til Bibelskolen i Martin i Slovakiet. En del af indtægterne fra den kommende tids porresalg i Sæby vil gå netop til dette projekt. Hos venskabsklub Sæby-klubben er i øvrigt i denne week-end på besøg hos venskabsklubben i Kråkerøy i Norge. Der er igennem årene udbygget mange personlige kontakter imellem de norske og danske Y's Men. Nordmændene har lagt et spændende program for Sæby-klubbesn besøg, bl.a. festaften i aftes. Weekenden slutter med deltagelse i gudstjenesten i Kråkerøy Kirke i dag. Præsidentskifte Sæby Y's Men's Club har i øvrigt startet det nye klubår med generalforsamling og præsidieskifte. Det nye præsidie består af Ketty Kjær Pedersen, Voerså, som præsident, Henry Andersen, Dronninglund, som skatmester, Søren Kristensen, Syvsten, som sekretær, Finn Jakobsen, Sæby, som vicepræsident og Arne Holdensen, Sæby, som past præsident. Klubben har i øjeblikket 41 medlemmer. Der arbejders i øvrigt på at starte endnu en klub op i Sæby, da det vurderes, at der er basis for det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...