Porten til fantasiverdenen

"Narnia"

Det er midt under første verdenskrig. Vi er i London, og det er et farligt sted at være for små børn. Far skal i krig, og mor skal være sygeplejerske for de sårede soldater. Derfor sendes børnene på landet. Sådan starter "Sandtrolden", der har premiere i biograferne søndag. Det er midt under anden verdenskrig. Vi er i London, og det er et farligt sted at være for små børn. Far er i krig, og bomberne falder tæt. Derfor sendes børnene på landet. Sådan starter "Narnia", der har premiere søndag. Børnene ankommer til et stort slot ude på landet. Her bor deres onkel, der er en forstyrret videnskabsmand sammen med sin onde og kropumulige nørd-søn, Horrace og en elskelig og forvirret husbestyrerinde. Alt er stort set forbudt, og børnene får ved ankomsten en alenlang liste med pligter og forbud. Onklen må ikke forstyrres, for han skal tænke. Sådan er det i "Sandtrolden". I "Narnia" indkvarteres børnene hos en professor på et slot ude på landet. Han må hller ikke forstyrres, for han skal tænke. Til gengæld er husbetyrerinden hidsig som få. Hun skal nemlig passe på den kloge mand. En dag finder børnene i "Sandtrolden" en hemmelig port i gårdhaven, og den fører ned til en mærkelig strand, hvor der bor en trold. I "Narnia" finder børnene et garderobeskab i gæsteværelset, og det fører til Narnia. Sådan starter to af ugens premierefilm. Den første halve time af dem begge er ens. Den største forskel på filmene er, at der er fem børn i "Sandtrolden" og kun fire i "Narnia". I begge film er der desuden en latent strid mellem den ældste og næstældste søn. I begge film bliver den ældste søn udnævnt til at have ansvaret og være den der bestemmer. Den der har autoriteten. Og i begge fortællinger gør næstældste dreng oprør, og vil ikke finde sig i, at storebror bestemmer. Det kommer der alvorlige - meget alvorlige - konflikter ud af begge steder. I Narnia er konflikten skildret bedst. Der er Edmund, den næstældste, langt, langt inde i forræderi mod sine søskende. Men i begge film besider disse næstældste også den snarrådighed, der løser konflikter. Og i begge film er det også det yngste barn, som finder vejen til fantasiverdenen. Når børnene kommer ud af den hemmelige åbning, er det dog til hver sin verden i de to film. "Sandtrolden" er skrevet af Edith Nesbit tilbage i 1902. Hun blev født i 1858 og regnes for en af Englands fremmeste børnebogsforfattere. Fru Potter-mor, J.K. Rowling, fortæller, at Nesbit er hendes forbillede. Det samme siger C.S. Lewis, der har skrevet Narnia-fortællingen. Han har simpelthen mere end lånt hos Nesbit for at kunne komme igang med sin fortælling. Men vel gennem åbningen til den hemmelige verden er det to helt forskellige eventyr, der rulles ud. De to historier er da også skrevet med 50 års mellemrum, og det gør en forskel. Edith Nesbit skrev "Five Children and It" i 1902, og den blev først i 1982 oversat af Poul Borum til dansk. C.S. Lewis skrev i alt syv bind i serien "Løven, Heksen og Garderobeskabet", og det gjorde han over en femårig periode i starten af 50'erne. Det skete samtidig med at hans kollega på Oxford, J.R.R. Tolkien skrev "Ringenes Herre", og begge var de medlem af forfatterklubben The Inklings. En klub af af Oxfordlærere med skrivekløe. Og på den måde har vi fået blandet det hele sammen: Harry Potter, Ringenes Herre, Narnia og Sandtrolden. Fire alen af samme stykke fortalt over en periode på mere end 100 år. Der er kommet to vellykkede film ud af anstrengelserne. "Sandtrolden" er god og "Narnia" er virkelig god. "Sandtrolden" kan man kalde for Narnia Light, men man bør absolut gøre det med al mulig respekt, for gode gamle fru Nesbit er altså grundlaget for alle de andre store fortællere. Men der er også forskel på målgrupperne. "Sandtrolden" er en fortælling også for de mindste børn. Den frarådes under syv år, men er tilladt for alle, mens man skal være 11 år for at kunne se Narnia. "Sandtrolden" er eftersynkroniseret til dansk, mens "Narnia" er tekstet. Og så er der endelig én markant forskel på de to filmatiseringer. I Narnia har man med alle midler forsøgt at holde sig så tæt op ad C.S. Lewis' manuskript som muligt, mens Edith Nesbits historie danner grundlaget for en ganske anden fortælling. Sandtrolden er for eksempel flyttet 15 år frem i tiden i filmens verden, for at man kan få elementet med første verdenskrig ind i historien. "Sandtrolden" Det er kedsomheden, der er katalysatoren i "Sandtrolden". Det er sommer, og det styrtregner. De fem børn er anbragt langt, langt ude på landet, og alt er forbudt. Allermest forbudt er det at gå ind i atriummet. Ja: I filmen tales der om atriummet, og ikke om gårdhaven, og der er givet mange børn i dag, der ikke ved, hvad et atrium er. Men så har man jo noget at tale om under forestillingen. Men da ophold er forbudt i gårdhaven, ender filmens børn der naturligvis hurtigt. Her finder de en skulptur, og på soklen af den, er der en låge. Den er låst. Ingen kan åbne lågen. Men da familiens alleryngste barn rører ved låsen, springer den op og åbenbarer en hemmelig gang. Ungerne vælter naturligvis gennem gangen og kommer ud på en fjern strand, hvor solen skinner. Her møder de en 8000 år gammel sandtrold, som kan opfylde ønsker. Der er dog en hage ved ønskerne: De varer kun til solnedgang. Heldigvis, må man sige. For selv om man får ønsker opfyldt hos den mærkelige trold, så er han også en ørn til at misforstå ønskerne. Når børnene ønsker sig hjælp til rengøringen hjemme på slottet, foreslår trolden, at de får fire-seks arme hver, så de kan arbejde endnu hurtigere. Og det var jo ikke lige tanken. Det vil de ikke være med til, og trolden finder på noget andet. Da børnene kommer hjem, finder de masser af kloner af dem selv i gang med arbejdet. Desværre er klonerne også så hårdhændede, at tingene går i stykker. Filmens egentlige plot er, at børnenes pilotfar meldes savnet under et togt til Frankrig. Selvfølgelig kan børnene ønske deres far hjem, men ønsker varer jo kun til solnedgang. Derfor ønsker børnene sig vinger, så de kan flyve ud og hjælpe ham. Men når det ikke inden solnedgang. I andet forsøg ønsker de far hjem, og selv om han vil forsvinde igen, når de at give ham et kompas, som viser sig at være til stor hjælp. Filmen er fortalt lunt, charmerende og ganske gammeldags. Den travle professor viser sig at have en væsentlig bedre kontakt med sit indre barn, end vi troede, og hans søn, Horrace, viser sig at være endnu mere en skør professor end sin far. På et tidspunkt fanger han sandtrolden og vil dissekere den nede i sit kælderlaboratorium, hvor der foregår mange onde ting. Filmens svageste side er de mange børn. På under halvanden time skal man vænne sig til, at der faktisk er fem hovedroller i denne film, og det gør, at man ikke når at få karaktererne tegnet ordentligt. Der er ikke plads til, at vi lærer børnene ordentligt at kende. Til gengæld er filmen glimrende underholdning for de mange børn, som så gerne vil se "Narnia", men som er for små. Filmen er nemlig synkroniseret til dansk. "Narnia" Med "Narnia" er der sat helt nye normer for, hvad man kan lave med spillefilm, og når filmen først kommer nu, er det fordi, man først i dag er i stand til at lave disse figurer, animationer og computerefterbehandlinger. Det tog for eksempel to år at lave filmens løve. I det hele taget er der ikke sparet på noget, og "Narnia" er en af de film i historien, hvor der er arbejdet mest med special effects. Filmen er optaget præcis der, hvor de bedste omgivelser er. Det betyder, at filmholdet har været i Canada, New Zealand, Chile, Ungarn og mange andre steder. Endvidere er filmen optaget kronologisk. Altså første scene først etcetera, og det betyder også, at filmens fire børn er tydeligt ældre i de sidste scener. Det tog to år at optage filmen. "Narnia" følger bøgerne meget trofast, og næsten intet er ændret. Det vil dog sige: Når vi hen mod filmens slutning endelig får det store, afgørende slags mellem de gode og de onde, er det en scene, der virkelig er penslet ud, mens den i bøgernes verden kun fylder halvanden side. Det er familiens yngste barn, der finder den hemmelige dør ind til Narnia, og her kommer børnene ind i et hæsligt vinterlandskab. Det har været vinter i over 100 år. De 100 år, som Den hvide Heks har regeret. Hun er ondskaben. Rygterne fortæller dog, at den gode konge, Løven Aslan, er vendt tilbage for at starte et oprør. En ældgammel spådom siger, at Den hvide Heks vil blive omstyrtet, når der kommer fire menneskebørn til Narnia, der til dagligt er befolket af kentauere, faune, minotauere og andet fantasifolk. Den spådom kender Den hvide Heks også, og derfor skal hun have fanget børnene. Det lykkes hende også at lokke næstældste søn, Edmund, med lige dele slik og smiger, og han ligner en forrædder. En Judas. Han tilgives dog af Aslan. Og får plads på det retfærdiges side i opgøret mellem godt og ondt. Men for at redde Edmund, må Alsan ofre sit liv, og ældstesønnen, Peter, bliver nu det godes hærfører. Her går der for alvor Krist i fortællingen: Aslan ofrer sit liv, men gør det af et rent hjerte, og kan derfor genopstå som en anden Jesus. Og i filmens slutscene forsvinder han stille og roligt. Han vandrer bort, da der er ikke brug for ham mere. Noget der også er med til at få filmen til at stå stærkt, er at myter, religion og barnesjæl blandes. Det gør, at man i sin inderste sjæl kan finde mange punkter, som giver denne film identitet. Og i modsætning til "Sandtrolden", kommer de fire børn til at stå væsentligt skarpere her. De får alle en klart afgrænset rolle i kampen. Men også de mange dyr i filmen har gode, genkendelige karakterer. Vi følger et herligt lille, men modigt bæverpar og en lige så modig ræv. De er skildret uden at instruktøren er forfaldet til at lade dem være karikaturer eller talende dyr. De er særdeles menneskelige. Og det gælder også alle filmens andre dyr. Filmisk er der tale om et fantastisk eventyr, der er fortalt i et sjældent flot billedsprog. Og der er ikke sparet på noget: 20.000 væsener medvirker i det endelige slag. Det er en storfilm, dette her. Topunderholdende og velkomponeret. Der er virkelig kælet for hver enkelt detalje, og det er tilfredsstillende at se, er der simpelthen ikke er skyggen af sjusk eller løse ender. Det er meget gennemtænkt og fornemt. "Sandtrolden". ("Five Children and It"). Engelsk. Instruktion: John Stephenson. 1 time og 29 minutter. Tilladt for alle, men frarådes under 7 år. Danmarkspremiere søndag. "Narnia" ("The Chronicles of Narnia - the Lion, the Witch and the Wardrobe") Amerikansk: Andrew Adamson. 2 timer og 21 minutter. Tilladt fra 11 år. Danmarkspremiere søndag.