Portland fyrer 135

Fald i produktionen på 40 procent koster i alt 150 job på cementfabrikken Portland.

Fald i produktionen på 40 procent koster i alt 150 job på cementfabrikken Portland.

Fald i produktionen på 40 procent koster i alt 150 job på cementfabrikken Portland.

Den forestående afskedigelsesrunde på Aalborg Portland vil ramme 150 af cementfabrikkens i alt 590 medarbejdere. Det oplyser HR- og kommunikationsdirektør Anders Thorup, der dog tilføjer, at 15-20 af de afskedigede vil blive overført til andre virksomheder som led i outsourcing af deres funktioner. - Men tilbage står det beklagelige faktum, at 135 af vores medarbejdere bliver afskediget inden udgangen af januar. Afskedigelserne vil ramme bredt på hele virksomheden, således at en tredjedel af de afskedigede vil være funktionærer og to tredjedele timelønnede. Ikke tale om nedlæggelse Anders Thorup understreger, at der ikke er tale om en begyndende nedlæggelse af Aalborg Portland. - Men markedsforholdene har udviklet sig så ekstremt, at vi er tvunget til at handle hurtigt, siger direktøren, der tilføjer, at holdere afsætningen sig på det nuværende niveau resten af året, vil der sammenlignet med 2007 være tale om et fald på 40 procent. Med de forestående afskedigelser er bemandingen tilpasset den situation, men Anders Thorup vil ikke udstikke en garanti for, at der ikke kommer yderligere afskedigelser. - Det håber vi ikke, men udvikler markedet for cement sig yderligere i negativ retning, kan det blive nødvendigt, siger Anders Thorup, der i den forbindelse påpeger, at det verdensøkonomiske kaos har medført voldsomme ændringer af de gammelkendte markedsvilkår. - Eksempelvis betyder et kraftigt fald i fragtpriserne, at det er blevet langt billigere at fragte cement over lange afstande, og det har skærpet konkurrencesituationen, siger Anders Thorup, der desuden påpeger, at finanskrisen, der har bragt mange store industrikoncerner i vanskeligheder, kan medføre helt nye konstellationer blandt cementproducenterne. - Vi risikerer derfor i en periode at opleve producenter, der sender cement på markedet uden fortjeneste med det formål at opretholde omsætningen , siger direktøren.