Portugal-træner: Spillerne bliver belastet for meget

Paulo Bento, som er bekymret for Cristiano Ronaldos form, advarer om at presse spillerne for meget.

Den portugisiske fodboldlandstræner, Paulo Bento, kræver ændringer i kalenderen, så spillerne ikke møder trætte og skadede op forud for slutrunderne.

- I de seneste år har det været normalt, at spillerne ankommer til VM- eller EM-slutrunderne trætte - fysisk og mentalt - fordi de har haft en lang, lang sæson. Dette gælder for det meste for spillerne, der er i Europa, siger Bento ifølge AFP.

Bento har selv skadesproblemer på sit hold i øjeblikket. Mest omtalt er Cristiano Ronaldos bentøj, som har betydet, at Real Madrid-superstjernen har misset to testkamp forud for slutrunden.

Fredag meldte den franske stjernespiller Franck Ribery fra til VM med en rygskade. Også den russiske anfører, Roman Shirokov, meldte fredag fra med en skade.

- Tingene bliver ikke bedre. Spillerne er tvunget til at spille flere kampe, og de får mindre tid til at komme sig ordentligt. Jeg tror, at vi som fodboldmiljø går den forkerte vej for tiden, siger Bento.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.