EMNER

Portugals træner: Danmarks sejr overrasker ikke

Danmark er ikke det svageste hold i EM-gruppen, mener Bento

Portugals træner er ikke overrasket over Danmarks sejr over Holland. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2012)

Portugals træner er ikke overrasket over Danmarks sejr over Holland. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2012)

Portugals landstræner Paulo Bento er slet ikke overrasket over Danmarks åbningssejr på 1-0 over Holland ved EM.

Træneren for Danmarks kommende modstander har selv prøvet at tabe til Morten Olsens mandskab i kvalifikationen til EM, da det i oktober sidste år blev til en dansk 2-1-sejr i Parken.
- Vi er ikke overraskede over, at Danmark slog Holland. De kæmpede hårdt og fortjente sejren, siger Bento, der ikke har opgivet at nå kvartfinalerne efter Portugals 0-1-nederlag til Tyskland i Danmarks gruppe.

Vil slå Danmark

- Vi har aldrig ment, at Danmark var det svageste hold i gruppen, men hvis vi vil videre, så skal vi vinde den næste kamp. Der er ingen vej uden om.

- Det har hele tiden været vores målsætning at gå videre, og vi vil gøre alt, hvad der er muligt mod Danmark, siger Paulo Bento.
Kampen mellem Portugal og de danske EM-drenge bliver spillet på onsdag, når de to hold mødes i Lviv klokken 18.
Senere samme aften mødes Holland og Tyskland i gruppens anden kamp.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.