Portugiser vinder VM på landevej

Alberto Rui Costa jubler over sin sejr.  Foto: Luk Benies/AFP/Scanpix

Alberto Rui Costa jubler over sin sejr. Foto: Luk Benies/AFP/Scanpix

Firenze, Søndag /ritzau/

Portugiseren Rui Costa havde den bedste afslutning i et flot landevejsløb ved VM i Toscana.

Portugiseren Rui Costa er ny verdensmester i landevejscykling. Portugiseren vandt det 272 kilometer lange landevejsløb, som krævede mange ofre på glatte og våde veje og lave temperaturer.

Rui Costa, som vandt to etaper i årets Tour de France, besejrede spanieren Joaquim Rodriguez i spurten.

De to var sammen med Vincenzo Nibali fra Italien og endnu en spanier Alejandro Valverde kørt væk fra en gruppe på 40 ryttere på den stejle stigning på sidste omgang.

Joaquim Rodriguez prøvede igen og igen på sidste omgang. Formentlig mest for at holde Vincenzo Nibali beskæftiget for at servere spurten for Valverde, men i sidste ende blev det altså den lille bjergrytter og Rui Costa, som havde flest kræfter.

Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen var med indtil sidste omgang, hvor de fire angreb på stigningen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst