Aalborg

Portvinssmagning på NORDJYSKE

I øjeblikket kører en portvinsserie i Vin med la Cour på 24NORDJYSKE. Den er filmet af Mette Nielsen i Douro-dalen.

I øjeblikket kører en portvinsserie i Vin med la Cour på 24NORDJYSKE. Den er filmet af Mette Nielsen i Douro-dalen.

Det er ikke let at finde en portvinssmagning i Nordjylland, selv om der er stor interesse for portvin. Det er ærgerligt, så det gør vi noget ved på NORDJYSKE. 22. september holder jeg en smagning i kuppelsalen i mediehuset på Langagervej i Aalborg. Udgangspunktet er den danske Quinta do Pego, men der skal også smages Taylor’s og Rozès, og vi kommer igennem typerne hvid, ruby, tawny, LBV og Vintage. I de senere år har fremstillingen af bordvin i portvinsdistriktet fået stadig større betydning, bl.a. fordi vinene er blevet meget bedre, end de var for nogle år siden – så den slags skal vi også smage. Morten Nielsen fra Mortens Kro sætter smagsprøver af chokolade, dessert og ost til vinene. Man kan melde sig til smagningen på www.klubnordjyske.dk.