Lokalpolitik

Positiv holdning til engsø i Bælum

Byrådet skal torsdag afgøre, om der skal arbejdes videre med planerne.

Engsøen skal efter de foreløbige planer etableres på vestsiden af cykelstien i Bælum bys sydlige udkant. 
 Foto Jens Morten

Engsøen skal efter de foreløbige planer etableres på vestsiden af cykelstien i Bælum bys sydlige udkant. Foto Jens Morten

Planerne om at etablere en regulær engsø som alternativ til en påtrængende og dyr udskiftning af den 60 år gamle rørlagte bæk gennem Bælum by bliver i torsdag aften et punkt til debat på byrådsmødet i Kig Ind i Nørager. Her skal det afklares, om teknisk forvaltning skal arbejde videre med de nuværende løse planer for at etablere en engsø i landsbyens sydøstlige udkant mellem vestsiden af cykelstien og Sønderskov kontra en fornyelse af den eksisterende rørlægning af bækken. Generelt er der på forhånd en positiv holdning blandt adskillige byrådsmedlemmer til søprojektets realisering.