Positive nyheder trives skam også

Nordjylland 15. februar 2005 05:00

Heldigvis kommer der andet end negative nyheder fra Nordjylland. Landsdelens fremtid er ikke aflyst, trods de seneste par års mange virksomhedslukninger. Det nordjyske erhvervsliv er grundlæggende sundt og dynamisk, fremgik det af gårsdagens avis. Både kreditforeninger og banker melder om store udlån til virksomheder, der vil investere i fremtiden. Samtidig har de fleste nordjyske boligejere også en fornuftig, det vil sige behersket gældsætning. De lukkede og flyttede virksomheder har været store, men en stor underskov af mindre og måske mindre synlige virksomheder trives i det nordjyske. Mange af dem skaber heldigvis også nye arbejdspladser, så der er meget at bygge videre på.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...