Naturvidenskab

Post Danmark Rundt fik flot start i Thy

Thisted Havn sydede over af god stemning i går da Post Danmark Rundt startede

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Post Danmark-feltet på vej gennem landskabet. Foto: Klaus Madsen

Stemningen var god lige fra morgenstunden i går, da Thisted Havn dannede ramme omkring starten af dette års Post Danmark Rundt. Allerede fra klokken 9.30 lød der Jazz fra teltet på Havnetorvet, hvor Musik-Karavanen varmede op til dagens store begivenhed. Helt fra tidlig morgen begyndte tilskuerne at strømme til på Havnetorvet og den store plads på Thisted Havn, hvor Post Danmark havde stillet den store scene op. Her blev cykelrytterne præsenteret af Hans Otto Bisgaard og Peter Piil under klapsalver fra tilskuerne, og ind imellem underholdt Jan Nielsen fra ”Stjerner for en aften”, og da han på opfordring sang vindermelodien ”When a man loves a woman”, var ikke et kvindeøje tørt. Vejret artede sig fra sin gode side med sol på himlen og kun en let brise, som Thisteds borgmester Erik Hove Olesen udtrykte det i sin velkomsttale, og han fortsatte: - Godt nok har vi ikke høje bjerge her i Thy, men den vind vi altid har på disse kanter, skal nok blive en stor modstander for rytterne, som jeg håber vil nyde den skønne natur gennem Danmarks første nationalpark. Feststemningen og humøret var således helt i top lige fra morgenstunden, og mange interesserede kiggede forbi. Blandt andet havde en gruppe dagplejere fra Thisted Øst sat hinanden stævne, og de var med fra start medbringende hver sin klapvogn fyldt med glade og feststemte børn. - Der er jo en helt masse ting at kigge på for børnene, og det synes vi ikke, de skulle gå glip af, sagde dagplejer Ulla Svane, der havde to af sine dagplejebørn med. Også Sanne Strømgaard fra Thisted havde taget sine tre børn med på havnen, så de kunne se cykelheltene og kigge på alt det sjove. - Jeg synes, det her er rigtigt godt for Thisted, og jeg er stolt af, at vi kan vise vores flotte by frem ved sådan en begivenhed som den her, og så har vi jo en fantastisk natur i Thy, som egner sig rigtigt godt til sådan et cykelløb, sagde hun. Starten på løbet gik præcis klokken 12,35, hvor det var lokale postbude fra Post Danmark, der kørte forrest i feltet gennem byen, før cykelrytterne tog spurten ud af byen mod Klitmøller. Blå og røde balloner blev sendt i vejret, lige som borgmester Erik Hove Olesen havde skudt starten i gang, hvilket han også bogstaveligt talt gjorde i sin velkomsttale, som han sluttede med ordene. ”... og så håber jeg ikke, at vi hører en skid om doping ved dette løb, og at dette løb må blive indledningen til en ny start for dansk cykelsport.”