Postbetjeningen har fået ny adresse

Bog & Idé har overtaget postbetjeningen

Jørgen Ingvardsen
Heidi Larsen er klar til at servicere kunderne i postbutikken hos ”Bog & idé” i Dronninglund. Foto: Jørgen Ingvardsen
Dronninglund 1. februar 2018 06:06

DRONNINGLUND: Postbetjeningen i Dronninglund er flyttet fra Super Brugsen til Stationsvej. Man kan på en måde sige, at posthuset er flyttet tilbage, for det var jo netop i denne gade, posthuset lå i mange år. Det er dog ikke fra det gamle posthus, kunderne fremover skal serviceres, men derimod hos Bog & ide. Her er der netop indrettet en postbutik.

- Det er så nyt det hele, men jeg er da sikker på, at det er til at finde ud af, fortæller Heidi Larsen, der er en af dem, der skal stå i postbutikken og betjene kunderne.

- Starten er gået uden problemer, og kunderne har været så søde, så det skal nok gå, siger Heidi Larsen.

Postbetjeningen er flyttet, men postboksene til pakker forbliver i Super Brugsen, og det samme gør pakker, der sendes med GLS.

Postbetjeningen vil være åben på hverdage kl. 10-17.30 og lørdag 9.30-13.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...