Tyverier

Postbil med værdibokse stjålet

Køge, mandag /ritzau/ Tyv stjal postbil, mens postbuddet hentede post. Bilen blev lænset for tre værdibokse med kontanter. En postbil blev mandag aften stjålet på Jyllandsvej i Køge, mens føreren var ved at tømme en postkasse. Den stjålne klassisk gule kassevogn blev kort efter fundet på en parkeringsplads ved en golfklub tre kilometer fra gerningsstedet. - Der mangler tre værdibokse med kontanter, men vi udtaler os ikke om størrelsesordenen, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi. Politiet håber nu, at tekniske spor fra den stjålne bil kan føre til gerningsmanden og de manglende værdibokse. /ritzau/