EMNER

Postbutikken lukker

Snart slut med at sende pakker og penge fra Blokhus

Postbutikken lukker og postkassen ved turistbureauet flyttes til Dagli’Brugsen.  Det samme gælder postboksene.Arkivfoto

Postbutikken lukker og postkassen ved turistbureauet flyttes til Dagli’Brugsen. Det samme gælder postboksene.Arkivfoto

BLOKHUS:Fra 1. august er det slut med at sende pakker fra Blokhus med Post Danmark.

31. juli lukker postbutikken på Blokhus Turistbureau, og dagen efter, 1. august, åbner et såkaldt postafhentningssted i Dagli’Brugsen på torvet i Blokhus.
Ændringen fra postbutik til postafhentningssted betyder, at der ikke længere kan sendes pakker. Der kan heller ikke foretages ind- og udbetalinger. Men man kan købe frimærker, sende et brev og afhente post.
Blokhus Turistbureau har opsagt aftalen med Post Danmark om postbutikken.
- Det er ærgerligt, at Blokhus Turistbureau ikke længere ønsker at huse en postbutik, siger Gordon Dalsgaard, kundechef i Post Danmark.
Borgmester Mogens Gade (V) siger, at betalingen fra Post Danmark til turistbureauet for at drive postbutikken har været for lav.
- Det beløb, Post Danmark har betalt turistkontoret for at drive postbutikken, svarer ikke til det beløb, det koster at passe en postbutik, siger Mogens Gade.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.