EMNER

Posterne fordelt i ankenævn

Næstformand fra Vesthimmerland

Skatteankenævn Thisted har på sit konstituerende møde valgt Jan Bang (A) Thisted som formand,Tage Espersen (V) Thisted som 1. næstformand, Vagn Tolstrup , Farsø, (C) som 2. næstformand. Dækningsområdet for Skatteankenævn Thisted er Vesthimmerland, Morsø og Thisted Kommuner. Nævnet er på syv medlemmer. Der er indstillet tre fra Vesthimmerlands Kommune, en fra Morsø Kommune og tre fra Thisted Kommune. Efter indstilling fra de tre kommuner har skatteministeren udpeget disse personer til skatteankenævnet. De øvrige medlemmer af nævner er: Mikael Lisberg Toft (A) Vesthimmerland, Søren Tranholm (V) Vesthimmerland, Viggo Nielsen (A) Morsø og Nora Hornstrup (V) Thisted. Nævnets funktionsperiode begynder 1. juli 2010 for en fire-årig periode. Møderne holdes på skift i Thisted, Nykøbing Mors og Farsø. Skatteankenævn Thisted vil blive betjent fra ankenævnssekretariatet i Frederikshavn.