Dronninglund

Posthuset flytter

Posthus får ny placering i Dronninglund

Gordon Dalsgaard: - Vi er sikret god og lokal postservice. Arkivfoto

Gordon Dalsgaard: - Vi er sikret god og lokal postservice. Arkivfoto

DRONNINGLUND:Mandag 22. januar flytter posthuset i Dronninglund, og det åbner hos den nye samarbejdspartner Bog & Idé.

- Det skyldes, at den nuværende partner, SuperBrugsen, har opsagt samarbejdet, fortæller distriktschef i PostNord, Gordon Dalsgaard.

- Jeg er rigtig glad for, at Bog & Idé har ønsket at overtage posthuset. Dermed har vi sikret, at vi fortsat kan tilbyde borgerne i Dronninglund en god og lokal postservice.

I det nye posthus kan kunderne hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkelabel i åbningstiden på hverdage fra kl. 10-17.30 og lørdag 9.30-13.

Fra årsskiftet var det ikke længere muligt at betale regninger på posthuset i Dronninglund, da Danske Bank har valgt at lukke ned for deres bankfilialer på posthusene.

Indehaver af Bog & Idé Bjarne Holm Hansen oplyser imidlertid, at han arbejder på, at der bliver en betalingsløsning af regninger for kunderne i Bog & Idé.

- Vi glæder os til at få posthus i butikken, og vi har en forventning om, at posthuset i endnu højere grad vil gøre Bog & Idé til omdrejningspunkt i lokalområdet. Det er en ekstra, god service for vore kunder, at de nu kan hente deres pakker, der er sendt med PostNord, hos os, siger Bjarne Holm Hansen.

Sidste åbningsdag hos SuperBrugsen er søndag 21. januar.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.