PostNord fyrer flere end 100 i Nordjylland

Først fredag vil der blive sat navne og lokationer på fyringerne

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Over 100 ansatte hos PostNord i Postområde Nordjylland bliver fyret. Det erfarer NORDJYSKE.

De 105 fyringer er Nordjyllands andel af en stor fyringsrunde hos PostNord i Danmark, som i alt rammer over 700 ansatte.

PostNord vil endnu ikke fortælle, hvor i Postområde Nordjylland fyringerne rammer, fordi de fyringsramte først bliver orienteret i løbet af fredag.

- Omfanget af fyringerne blev, som vi havde frygtet. Jeg har svært ved at se, hvordan vi vil kunne levere en tilfredsstillende service med den nedskårne bemanding, siger fællestillidsmand Peter Madsen, der repræsenterer 3F’s medlemmer i Postområde Nordjylland.

Postområde Nordjylland omfatter et større område end Region Nordjylland.

Derfor vil en del af de 105 fyringer i postområdet ramme uden for Region Nordjylland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.