Posttyveri i SuperBrugsen
Omkring 30-40 postpakker blev stjålet, da to tyve natten til torsdag brød ind i SuperBrugsen i Terndrup.

Omkring 30-40 postpakker blev stjålet, da to tyve natten til torsdag brød ind i SuperBrugsen i Terndrup. Arkivfoto: Michael Koch
Omkring klokken 1.30 smadrede de glasset til vindfanget og med et koben banede de sig vej gennem yderligere en dør. Mens alarmen bimlede, forsynede de to tyve sig med pakkerne, et ukendt antal cd'er og dvd'er samt et par flasker vin til at skylle efter med. De to gerningsmænd blev fanget af overvågningskameraet og beskrives som henholdsvis en yngre, spinkel mand på 160-170 centimeter med et tyndt overskæg og en almindelig bygget mand på cirka 180 centimeter. Politi efterlyser bil Begge var iført sorte hættetrøjer. De forsvandt i en sølvfarvet bil, muligvis en Audi A3. Et vidne aflæste nummerpladen som CW 31506, men politiet har undersøgt sagen og konstateret, at nummeret ikke findes. Men man formoder, at det rigtige nummer må være tæt på det angivne. Oplysninger til Nordjyllands Politi på nummer 114.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.