Potentiel storbrand afværget

Brandfolk i Frederikshavn blev torsdag aften kaldt ud til en situation, der kunne være blevet rigtigt farlig.

Der var gået ild i en bus i Arrivas busgarage. Arkivfoto

Der var gået ild i en bus i Arrivas busgarage. Arkivfoto

Omkring klokken 19 torsdag aften blev Frederikshavn Brandvæsen kaldt ud til Arrivas busgarage på Gammel Sæbyvej i Frederikshavn. Der var ild i en enkelt bus og det havde chaufførerne opdaget. - Det var batteriet og ladestikket til bussen, der havde antændt. Der er en del røgskader i bussen og nogle brandskader ved chaufførens sæde, fortæller Bo Isaksen, indsatsleder ved Frederikshavn Brandvæsen. Kunne have bredt sig Brandfolkene fik hurtigt klaret branden, men indsatslederen fortæller, at det kunne være gået rigtigt galt, hvis ikke chaufførerne i garagen havde opdaget problemet hurtigt. - Der var en masse busser, som alle stod under tag, så det kunne sagtens have udviklet sig, hvis vi ikke havde været der hurtigt. Især to busser, der stod lige ved siden af den ramte, kunne sagtens være blevet problematiske, siger Bo Isaksen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.