Tyrkiet

Potentiel trussel

Hvorfor er kurderspørgsmålet så følsomt? Alle mindretal blev opfattet som potentielle trusler mod den enhedsstat, som Mustafa Kemal Atatürk havde i tankerne, da han grundlagde den tyrkiske republik i 1923. Det handlede først og fremmest om at udbrede forestillingen om en homogen tyrkisk identitet. Det tyrkiske sprog skulle være med til at skabe enhed i mangfoldigheden, og manifestationer på andre sprog blev derfor bandlyst. Siden Tyrkiet fik status som EU-kandidatland i 1999 er der gennemført en række demokratiske reformer, som også har givet det kurdiske mindretal flere rettigheder.