EMNER

Poul brænder for Ingstrup

Poul Møller Larsen er en af hovedmændene bag Ingstrups løsrivelse - Han elsker at have mange bolde i ilden, men kun så mange at han kan gribe dem alle sammen igen.

Poul Møller føler sig som ægte Ingstrup-borger selvom han er født og opvokset i Brønderslev Foto: Jens Morten

Poul Møller føler sig som ægte Ingstrup-borger selvom han er født og opvokset i Brønderslev Foto: Jens Morten

Han fik Jørn Mader til at komme til Ingstrup og være kommentator, da Ingstrup Sportsforening for første gang i 2002 afviklede cykelsponsorløb. Han fik idéen til at holde Ingstrup By Night trods en ellers beskeden butiksskarre i byen. Det er nu en årlig tilbagevendende begivenhed med stor opbakning fra hele byen. Og nu er Poul Møller Larsen så en af hovedkræfterne bag løsrivelsesplanerne i Ingstrup. Han er 54 år, gift med Dorthe Roed Larsen, bor i Ingstrup og føler sig som en ægte Ingstrup-borger, selvom han faktisk er født og opvokset i Brønderslev. Ingstrup-borgeren udefra Faktisk flyttede Poul Møller Larsen og hans familie først til Ingstrup i 1998 efter 20 år i Vester Hjermitslev. Familien var nødt til at flytte fra deres to-etagers hus i Vester Hjermitslev på grund af Pouls sklerose. Hustruen, Dorthe Roed Larsen, er oprindeligt fra Ingstrup, og siden de mødtes tilbage i 70'erne, har Poul Møller Larsen spillet fodbold i Ingstrup, så det var helt naturligt for familien at finde et etplanshus i Ingstrup, da kroppen sagde stop. - Jeg har altid følt mig velkommen i Ingstrup. Så det er rigtig let at føle sig som en del af byen, fortæller Poul Møller Larsen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstdendes Jammerbugt-sektion mandag.