Poulstrup

Poulstrup dansede zumba

81 zumbafans fyrede den af i Vrejlev-Hæstrup Hallen.

Der var gang i Zumba dansen i Vrejlev-Hæstrup hallen, da Ines Bukic gæstede Poulstrup. Privatfoto
Der var gang i Zumba dansen i Vrejlev-Hæstrup hallen, da Ines Bukic gæstede Poulstrup. Privatfoto

POULSTRUP: Sikke en Zumbafest, der blev holdt af PV Sport 81 i weekenden. Ikke mindre end 81 glade zumba-fans fra Poulstrup og omegn havde fundet vejen til Master Class med Ines Bukic. Hun er en af de kun tre Zumba Jammer, der findes i Danmark. Ines Bukic fyrede den af i næsten to timer i Vrejlev-Hæstrup Hallen, hvor PV Sport 81 havde hyret hende til at komme og give klubbens egen zumbainstruktør Karina Kristensen, og øvrige zumbainstruktører, et løft til deres egen undervisning. De fremmødte instruktører lærte også en masse nye koreografier, som zumba-fans vil få fordel af efter sommerferien, hvor nye hold starter op. Hvornår der er opstart af nye hold kan ses på www.pv81.dk og www.zumbamoves.dk .

Efter showet for instruktørerne gik Ines Bukic atter på scenen, hvorfra hun fik alle 81 zumba-fans til at fyre den max af, med masser af tilråb, pift og klap, ligesom de fremmødte fik en forsmag på de nye koreografier, som zumbainstruktørerne netop havde lært.
Ines Bukic har sendt arrangøreren denne glade hilsen efter zumbaeventen i Poulstrup: ”Poulstrup Wow Wow Wow, I ved bare hvordan man fyrer den af! Dagen i dag har været så unik! 81 glade Zumba fans fra Poulstrup - flot Nordjylland i styrer for vildt! Karina Kristensen har gjort et kæmpe kæmpe stykke arbejde, og jeg er så glad for at have mødt denne skønne kvinde! Jam session - Wow zin medlemmer her i Poulstrup er så glade og sjove, og vil så gerne lære, I har gjort min dag så fantastisk’. Tak for alt!!! Yay yay yay.”

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden