Poussiner med krydderurter

Så gik den ikke længere med at lokke med gamle retter. Der skal være kylling eller fisk til aftensmaden, erklærede de to små køkkenskrivere, så det kom der. Fisken var ikke sådan lige at skaffe, og da de selv var med på indkøb, måtte de erkende, at der ikke var sådan en fisk, som de kunne tænke sig. Hvad det var for en, fandt vi ikke ud af. Men pludselig så de poussiner. Dem havde de vist aldrig set før, og forelskelsen i fuglene var fuldstændig. Dem skulle det være! Hjem med dem, og så igen ud i køkkenhaven for at se, hvad der kunne være passende sammen med fjerkræet. Mit valg var krydderurter til at putte indeni, og Anna stemte for spinat, der ikke skulle koges. Anders havde kun tre ønsker, og det var i nævnte rækkefølge couscous, bulgur eller ris. Der vokser ikke ret mange ris i min have. Det er hverken Kina eller Camarque, vi bor i. Jeg gav mig, og så var den menu klar. Det var festligt at se dem putte krydderurter ind i fuglene. Disse københavnere, der ikke er så vant til at se tingene in natura. Men det skal lige siges, at de hjælper en del med at lave mad i det daglige. Det er nemlig en rigtig god måde at være sammen med sine børn på – efter en lang dag for både forældre og børn. Man snakker så godt over madlavning, senere over maden. og tidligere over opvasken. Det er et overstået kapitel for menneskeheden, og de få, der ikke har en maskine til rådighed, hører til en uddøende race. Det er vist næsten kun i sommerhuse, der skal vaskes op. Og det er måske endda i de færreste. Det var også sjovt at se børnene, da de kunne se, at risen blev helt gul af gurkemejen, og de holdt fast på, at spinaten ikke skulle være varm, men bare være en salat. Det viste sig, at de virkelig kunne lide denne version af spinat. Sådan kan man blive så overrasket i denne verden. Måske hjælper det, at de ved, at jeg godt kan lide denne salat. Vi spiste de små kræ ved et flot dækket bord, der var stillet op til lejligheden – lige under blodbøgen. Som Anna sagde: "Nu er der sommer her i Danmark" Og jeg tror, at disse dage i ferien er mindst lige så gode for de børn, som turen til Portugal senere på sommeren. Men hver ting til sin tid. Guldkorn får man nogle stykker af, når man sidder og har god tid, og snakken går. For eksempel dette: "Det er godt, at forældre ikke forkæler deres børn hver dag, for så havde bedsteforældrene ikke en chance for at gøre det!" eller "Jeg elsker dig så dybt, Farmor!" Husk nu at nyde de lyse nætter og de lange lune aftener, for om en uges tid er det slut med det, efter kalenderen, men sommetider har vi da fået lidt ekstra i godteposen i august og september. Og der er vel egentlig ikke noget i vejen med en lampe, der bliver tændt udenfor, gasvarmeren skruet op, det varme tæppe over sig, og så nogle fyrfadslys. Det skal nydes, inden børnene skal i skole igen og forældrene på arbejde. Så jeg håber på en rigtig god "Indian summer" – også i år.