Power i defensiv - tynde i offensiven

RIGA:Med Jesper Dam-gaard udenfor er det danske powerplay alvorligt handicappet, og da Daniel Nielsen kort inde i tredje periode målle forlade isen med en blødende mund, blev det helt galt. Daniel Nielsen blev ramt af en høj stav fra amerikaneren Andy Hilbert, som fik to gange to minutter til sin straffestatistik for forseelsen. Men netop, fordi det var Daniel Nielsen, det gik ud over, fik danskerne intet ud af de fire minutter, hvor spillet flød, og hvor der aldrig for alvor kom gang i powerplayet. Schioldan skuffet - Det er klart, at med både Daniel og Jesper ude, så er vi handicappet. - Det er svært at spille med så mange nye, lød det fra frederikshavner-kaptajn Christian Schioldan. Til gengæld kunne han sammen med holdkammeraterne glæde sig over, at Danmark trods syv udvisninger ikke indkasserede et eneste mål i undertal. - Det er selvfølgelig én af de vigtige nøgleting for os, og det skal vi tage med os. At vi holder vores boxplay i dag, som vi gør, men der er stadig meget, vi kan arbejde med, sagde Christian Schioldan, der var skuffet over resultatet af kampen. - Vi gav dem et par lette mål, og i anden periode skulle vi være meget glade for Peter Hirsch. Vi gik lidt i panik og begyndte at gøre alle de ting, vi ikke skulle - og det straffer de altså, sagde Christian Schioldan. Syet med fem sting Daniel Nielsens sammenstød med Hilberts stav kostede ham en knækket hjørnetand, så han efter kampen måtte en tur til tandlægen. Desuden fik han en flænge, som måtte syes med fem sting, men den stærke Herning-back vendte tilbage til isen, og der er heller ingen risiko for, at han må stå over mod Norge tirsdag.