PPR mere ud i Hjørrings skoledistrikter

Børne- og undervisningsudvalget vil udvikle decentralt pædagogisk psykologisk rådgivningsarbejde i en ny strategi

Poul Christoffersen
PPR's medarbejdere skal mere ud i skoledistrikterne og samarbejde med lokale medarbejdere udføre konsultativ arbejde for at alle trives på den lokale skole. Noget gøres der i forvejen, og her er det elever på Tversted Skole, som sang en anti mobbe sang. Arkivfoto: Hans Ravn
Hjørring 7. februar 2013 08:48

HJØRRING: Det pædagogisk psykologiske rådgivningsarbejde (PPR) i Hjørring Kommunes skolevæsen er i gang med at styrke kvaliteten i det konsultative arbejde.

Sidste efterår blev PPR forankret i de enkelte skoledistrikter ved udflytning til lokale kontorer, og børne- og undervisningsudvalget gav på et udvalgsmøde i mandags grønt til, at der formuleres en udviklingsstrategi for de kommende år i PPR.

- Det tiltag vi har taget, betyder PPR medarbejdere er derude i distrikterne fire dage om ugen. Tidligere har PPR brugt megen tid på problemer, når de er blevet til sager. Rådgivningen skal række mere ud til skolerne på en konsultativ pædagogisk måde, og samarbejde mere med medarbejdere derude, pædagoger og lærere før problemer bliver til sager, siger udvalgsformand Viggo Bilde, Lokallisten.

I løbet af de næste måneder skal en projektgruppe formulere udviklingsstrategien.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...