Danmark

Præcis betegnelse

MUSLIMER:Under udsendelsen Debatten (DR2 26. marts) udtalte formand for foreningen Kritiske Muslimer, Sherin Khankan, at betegnelsen "indvandrere" står i vejen for en løsning af integrationsproblemerne, fordi det "fastholder de fremmede som fremmede," og hun spurgte videre, "hvor mange generationer skal der gå?" Khankan har en pointe, for integrationsproblemerne handler i stigende grad om mennesker der er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Derfor skal Khankan være velkommen til at foreslå en mere præcis betegnelse for den danske befolkningsgruppe, som broderparten af landets integrationsproblemer drejer sig om.