Buskørsel

Præmieret for fjerde gang

Brønderslev Bybusser har styr på servicen, og det har Nordjyllands Trafikselskab præmieret selskabet for

der er styr på servicen hos Brønderslev Bybusser. Arkivfoto: Henrik Louis

der er styr på servicen hos Brønderslev Bybusser. Arkivfoto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:Det var en meget glad busvognmand i skikkelse af Jørn Pedersen fra Jørns Busrejser i Brønderslev, der fik for fjerde år i træk fik prisen for blandt andet den bedste service. Med prisen følger en check på 25.000 kr. Det er Nordjyllands Trafikselskab, der uddeler prisen, og det var NT's nye formand, Thomas Kastrup Larsen, der overrakte en bonuscheck på 25.000 kr. Bonuschecken uddeles en gang årligt, og den er førstepræmien i NT's bonusmodel. Jørn Pedersen og Brønderslev Bybusser vandt dermed for fjerde år i træk. Bonusmodellen er udarbejdet af NT og entreprenørerne i fællesskab, og udgør NT"s kvalitetssystem, der ud fra en række parametre måler entreprenørernes leverede kvalitet i og omkring den daglige buskørsel. Førstepræmien går til den entreprenør, der i bonusåret 2007-2008 har opnået den højeste score i forhold til de parametre, bonusmodellen måler på. Datagrundlaget for bonusopgørelsen 2007-2008 bygger på NT"s årlige kundeundersøgelse, der er foretaget i november 2007. Desuden bygger den på kontrollørobservationer, som foretage si busserne, regularitetsmålinger, der er foretaget på busterminaler og endestationer samt på administrative oplysninger, som NT får - blandt andet via passagerer og trafikservice. Der er i alt målt på 19 parametre inden for områderne pålidelighed/præcision, chaufførservice og busstandard. Disse parametre er regnet sammen til et indekstal og værdien af dette tal afgør, om der er vundet bonus eller ej på den enkelte busrute - eller grupper af busruter. - Vi er da stolte over at få prisen for fjerde gang, siger Jørn Pedersen. Han giver æren videre til chaufførerne. Bonusbeløbet deler Jørn Pedersen også med chaufførerne.