EMNER

Præmiewhist i kulturcentret

Arentsminde Kulturcenter har haft premiere på et helt nyt arrangement, præmiewhist. Frem til jul spilles der hver 14. dag.

17 mødte op til den første spilleaften.

17 mødte op til den første spilleaften.

Første spilleaften blev en pæn succes, hvor der deltog 17 spillere. Desuden var Carsten Pedersen, der er initiativtager til arrangementet, tilstede og fungerede hele aftenen som vejleder ved de fire spilleborde. Der blev spillet to omgange, hvor bordsammensætningen i hver runde var sammensat ved lodtrækning. Efter næsten tre timers whist kun afbrudt af en mindre pause var man klar til uddeling af henholdsvis første-, anden- og tredjepræmie, hvis størrelser var afhængig af spillernes indskudsbeløb. Efter spillet udtrykte alle stor tilfredshed med aftenens forløb og ser frem til næste spilledag, der gennemføres tirsdag 18. oktober.jd