EMNER

Præsident advarer parlamentet

RIGA:Letlands præsident, Valdis Zatlers, truer med at opløse parlamentet, medmindre politikerne hurtigt sørger for, at vælgerne får bedre muligheder for at presse nyvalg igennem. Statsoverhovedets bandbulle blev fremsat dagen efter, at en stor fredelig, regeringskritisk demonstration i hovedstaden, Riga, i aftes kammede over i uroligheder, da flere hundrede demonstranter prøvede at storme parlamentsbygningen. 30 personer kom til skade, og 126 blev anholdt. Ifølge præsidenten var urolighederne et bevis på, hvor lav tilliden til parlamentet er./ritzau/Reuters