Præsident-skifte i Lions Club

Frank Johansen har overtaget præsidentkæden.

Den afgående præsident Vagn Kraglund (tv) overrækker symbolet på præsidentposten – præsidentkæden – til den nye præsident Frank Johansen. Privatfoto.

Den afgående præsident Vagn Kraglund (tv) overrækker symbolet på præsidentposten – præsidentkæden – til den nye præsident Frank Johansen. Privatfoto.

DRONNINGLUND:Et nyt klubår i Lions Club Dronninglund er netop gået i gang, og det nye år blev markeret med præsidentskifte. Vagn Kraglund gav præsident-kæden videre til den nye præsident i klubben, Frank Johansen, på Dorf Møllegaard.

Den nye præsident påpegede, at der fortsat vil være fokus på trivsel i en velfungerende klub.

Og at klubben fortsat vil drive de penge-skabende aktiviteter, der omfatter udgivelse af Barn af Vendsyssel, kirkekoncerten i Dronninglund Slotskirke, Goldarrangement i samarbejde med Dronninglund Golfklub samt Jyske Ås Motionscykelløb, som om to år kan fejre sit 25 års jubilæum.

Lions Club Dronninglund donerer årligt beløb - til primært lokale modtagere - på mere end 100.000 kroner. Pengene gives til foreninger, klubber og enkeltpersoner, hvor en donation kan være med til at gøre en forskel. Der bliver udsendt en eller to unge på udveksling i USA eller Europa, hvor det også er Lions-klubber, der er ansvarlige for den enkelte udvekslingsstudent under opholdet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.