Præsident svøbt i dueblåt

FILM "Klokken Fem Om Eftermiddagen" "Manden er kvindens beskytter, fordi Gud har skabt nogle mere værdifulde end andre." Velkommen til Afghanistan efter Talebanstyrets fald og velkommen til en stærk kvindefilm om, hvorledes det er at prøve at leve i et totalt smadret land, hvor der er mangel på alt. Mad, vand, kundskab, og tolerance. Filmens hovedperson, den smukke Nogreh (Agheleh Resaïe), bliver hver dag kørt til koranskolen af sin muslimske far, der ernærer sig som hestedroschekører i et sønderbombet Kabul. Hun tripper pænt ind til timen i sin nydelige lyseblå burka. For herefter lige så stille at liste sig ud, mens læreren vender ryggen til. Op med sløret, frem med de små hvide dansesko og afsted til den nystartede pigeskole, hvor landets unge kvinder ivrigt møder op, fordi de gerne vil være læger, ingeniører eller lærere. Og selvfølgelig fordi de håber på en bedre fremtid for sig selv og deres land og gerne vil have lov til at bestemme over sig selv. Det her er en film du bør se. Af to grunde. Ét fordi du bliver klogere af at se den. Og ikke klog på den overpædagogiske måde. Nej, nej, den 24-årige instruktør Samira Makhmalbaf folder sin historie ud i et roligt fremadskridende, men også dybt fascinerende tempo. Så du næsten føler, at du forstår dette fremmedartede land og dets fremmedartede beboere. Det er, så du kan lugte støvet, de sønderbombede ruiner og æslernes runde gødningekugler. Fornemme nedslidtheden og håbløsheden i det besatte land, hvor angst og død lurer overalt. Hvor det at skaffe et æg til ens sultne spædbarn, er dagens vigtigste overlevelsesopgave. Men filmen bliver ikke blot afviklet håbløs sort og deprimerende. Her er også plads til humor og livsglæde. Filmens hovedperson er således ikke et sekund i tvivl om, hvad hun vil. Hun vil nemlig være landets første kvindelige præsident og det arbejder hun målbevidst på. Ved at indhente oplysninger om, hvordan andre landes præsidenter har gjort, ved at øve sig i at holde tale og ved at få lavet valgplakater med hjælp fra en beundrer . Det var den første grund til at se en poetisk, realistisk historie om ikke alene kvindernes, men hele befolkningens magtesløshed i det besatte Afghanistan. Den anden grund er billedsiden. Samira Makhmalbal bruger filmlærredet ligesom maleren Van Gogh gjorde i sin lykkelige, maniske periode i Provence. Chokerende, intenst lysende og rent ud overvældende komponerer hun sine scener, så de brænder sig fast på nethinden. Stærke farver kontrasterer med støvede landskaber, og du forlader biografmørket med uafrystelige billeder. Det her er en film, som den popcornædende ungdom, der er ude på at slå halvanden time ihjel med speedet amerikansk actionunderholdning, skal holde sig langt væk fra. Men er du til stor filmkunst med et budskab fra et af verdens brændpunkter, bør du ikke tøve et øjeblik,. Du må ind og se - den lyseblå præsidentkandidat i burka. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Klokken Fem Om Eftermiddagen". Afghanistan, 2003. Instr.: Samira Makhmalbaf. En time, 46 minutter. Frarådes børn under 7 år. Biffen, Aalborg.