Digitalt

Præsidentkandidat får Facebook til at ryste i bukserne

Elizabeth Warren er demokratisk præsidentfavorit. Lydklip afslører, hvor bange Facebook er for hende.

I USA er den demokratiske favorit til at udfordre præsident Donald Trump ved næste års præsidentvalg i USA - ikke Joe Biden - men senator Elizabeth Warren. Det viser målinger. Hun kalder sig en stor tilhænger af sund kapitalisme, men vil af samme grund have opsplittet de store techselskaber. (Arkivfoto)

I USA er den demokratiske favorit til at udfordre præsident Donald Trump ved næste års præsidentvalg i USA - ikke Joe Biden - men senator Elizabeth Warren. Det viser målinger. Hun kalder sig en stor tilhænger af sund kapitalisme, men vil af samme grund have opsplittet de store techselskaber. (Arkivfoto)

WADSHINGTON:Facebooks stifter og leder, Mark Zuckerberg, anser demokraten Elizabeth Warren som en fjende af hans virksomhed og satser på, at hun ikke vinder næste års præsidentvalg i USA

For et af hendes vigtigste løfter er at tvangsopsplitte selskaber som Facebook, Amazon og Alphabet (Google). De har tilgaflet sig et monopol, hvor de misbruger folks oplysninger, underløber demokratiet og udpiner den sunde konkurrence, mener hun.

Nu er der dukket nogle lydfiler op, som har sat gang i debatten.

Warren er fløjet forbi de andre demokratiske kandidater og er lige nu ifølge målinger favorit til at blive sit partis præsidentkandidat.

- Hvis hun bliver valgt til præsident, så vil jeg vædde på, at vi vil stå over for en juridisk udfordring. Og jeg vil vædde på, at vi vil vinde den udfordring, siger Zuckerberg i to lækkede lydklip fra interne chefmøder i Facebook.

- Og får det os på spanden? Ja, det skulle jeg mene. Jeg ønsker ikke at se et større sagsanlæg mod vores egen regering.

Lydklippene er fra juli. De er offentliggjort af techmediet The Verge.

Warren, der i marts præsenterede sit forlag om at opsplitte de amerikanske techmonopoler med en antitrust-lovgivning, har hurtigt været ude at reagere på Zuckerbergs kommentar.

- Det, som virkelig får os på "spanden", er, hvis vi ikke fikser et korrupt system, som lader gigantselskaber som Facebook beflitte sig med en ulovlig konkurrencebekæmpende praksis og træde på forbrugers ret til privatliv, skriver hun på Twitter.

I senere tweets gør hun opmærksom på, at Facebook i de senere år har satset på at dominere markedet ved at opkøbe mulige konkurrenter som WhatsApp og Instagram.

- Mere end 85 procent af alle sociale netværk går gennem sider, der ejes eller opereres af Facebook. De har en masse magt og mødes med kun lidt konkurrence eller tilsyn, skriver Warren.

- De bulldozer konkurrenter, udnytter vores private informationer, undergraver vores demokrati og vipper den bane, vi alle spiller på, mod os.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst