Fjerritslev

Præsidentskifte i Rotary-klubben

Hardy Larsen overlod ved årsmødet i Fjerritslev Rotary Klub præsidentkæden til Palle L. Nielsen.

Hardy Larsen overlod ved årsmødet i Fjerritslev Rotary Klub præsidentkæden til Palle L. Nielsen.

FJERRITSLEV:Dyrlæge Georg Poulsen, Fjerritslev, er udnævnt til æresmedlem i Fjerritslev Rotary Klub. Han har været medlem i klubben i 35 år og har gennem mange år stået for klubbens aktiviteter med ungdomsudveksling. Det har givet kontakt til mange unge fra hele verden, som han og fru Grete stadig har forbindelse med. Udnævnelsen fandt sted ved klubbens traditionelle årsfest, hvor bestyrelsen skiftes ud. Udnævnelsen var således den sidste officielle pligt for afgående præsident Hardy Larsen. Han bliver på præsidentposten i Fjerritslev Rotary Klub afløst af Palle Nielsen. Øvrige i bestyrelsen er Hardy Larsen, Niels Chr. Christensen, Mogens Elgaard, Bjarne Thomsen og Anders Jørn Brix Christensen.