Vilsted

Præst afviser kritik

VILSTED:- Det er jo altså mig der redigerer bladet, og det var da så sandelig min mening, at sagen skulle springe i øjnene i kirkebladet. Sådan lyder det fra den afsatte Vilsted-præst, Villy Jørgensen. - Jeg har gerne villet gøre opmærksom på sagen, for den fylder meget, men jeg var godt på forhånd klar over, at der nok var nogle, som ville reagere på min prioritering, siger Villy Jørgensen. Han afviser, at han har misbrugt kirkebladet til at forherlige sig selv. - Jeg synes ikke, at man på nogen måder kan anfægte det, jeg har gjort, siger han.