Pædofili

Præst dømt for børnesex dræbt i fængsel

BOSTON:Den tidligere katolske præst John Geoghan, der er dømt for at spille en hovedrolle i den værste sag nogensinde om seksuel misbrug af børn i den Romersk Katolske Kirke i USA, døde lørdag på et hospital efter et sammenstød med en medfange i Suza Baranowski-fængslet ved Boston, oplyser de amerikanske fængselsmyndigheder. Den 68-årige Geoghan blev hurtigt kørt til hospitalet, men døde et par timer senere. Hvad der præcist skete ved ”sammenstødet”, som der tilsyneladende ikke var nogen vidner til, skal først undersøges nærmere, men ifølge rygter i fængslet, blev Geoghan overfaldet af medfangen. Geoghan blev i februar 2002 idømt 10 års fængsel for at have misbrugt en 10-årig dreng, men afventede en ny retsag om andre sigtelser for misbrug af børn. Efter John Geoghans død har ærkebispedømmet i Boston udsendt en meddelelse, hvori det blandt andet hedder, at ”man vil bede for Johns sjælehvile”. /ritzau/AFP