EMNER

Præst får påtale for fredskoncert

KØBENHAVN:Tingene gik ikke rigtigt for sig, da sognepræst Flemming Pless inviterede den indiske hinduguru Sri Sri Ravi Shankar til fredskoncert i Christians Kirke på Christianshavn. Det fastslår fungerende biskop over København, Anders Gadegaard. Pless har mødt hård kritik fra andre præster over arrangementet, hvor menigheden dansede på bare tæer til meditationsmusik, og guruen smed frugtkarameller i grams. Selv sagde sognepræsten, at formålet var at få folk ind i kirken, der da også denne dag var proppet med folk, der ikke ellers finder vej til gudstjenesterne. Da sognepræsten har taget reprimanden til sig, er sagen slut. /ritzau/