EMNER

Præst i ny bolig

Sognepræst Thomas Uth er rykket i ny bolig

Der var mange besøgende, da Thomas Uth og hans familie slog dørene op. Foto: Peter Broen
Der var mange besøgende, da Thomas Uth og hans familie slog dørene op. Foto: Peter Broen Peter Broen

BRØNDERSLEV: Sognepræst Thomas Uth havde stort rykind, da han slog dørene op til den nye tjenestebolig, Peter Heises Kvarter 43 i Brønderslev.

Pia og Thomas Uth og deres fire børn er flyttet fra Aalborg til Brønderslev, hvor de har overtaget den ledige tjenestebolig i Peter Heises Kvarter.

Børnene Stefan, Sebastian, Anna og Astrid har skiftet skole til Søndergades Skole i Brønderslev.

- Vi er utroligt glade for vores nye bolig, fortæller Thomas Uth.

Thomas Uth beholder sit kontor i tårnet i Brønderslev Kirke.

- Det er godt, at præsterne kan træffes i og ved kirken, mener næstformand i menighedsrådet, Anders Hummelmose.

Den ny præst, Steen Rughave, har kontor i Skolegade i Brønderslev.

Efter at Gitte Lykke Andersen er blevet kirkebogsførende sognepræst, er hun rykket til den gamle præstegård, Bredgade 133 i Brønderslev. Hun boede tidligere i Peter Heises Kvarter.

Præsteboligen i Peter Heises Kvarter er blevet malet, inden familien Uth rykkede ind.

Der blev i 1999 opført en ny præstebolig, da der var planer om at dele Brønderslev Sogn i to.

Åbent hus-arrangement blev gennemført efter mandagens gudstjeneste i Brønderslev Kirke, som Thomas Uth forrettede. Der var til åbent hus-arrangementet repræsentanter for menighedsrådet, konfirmander, ligesom der kom en del andre kirkegængere. Thomas Uth er netop kommet hjem fra en opgave i Afrika, så han har hjembragt kaffe fra Afrika til åbent hus-arrangementet.

Gå til relaterede emner

Forsiden