EMNER

Præsteindsættelse i to kirker søndag

HIRTSHALS/EMMERSBÆK: Søndag formiddag er der præsteindsættelse i Hirtshals og Emmersbæk kirker af Mette Krogholm Pedersen, der fra i onsdags har haft Emmersbæk Kirke som fast udgangspunkt. Mette Krogholm Pedersen blev ordineret i 2001 i Aalborg Domkirke og har bl.a. siden været konstitueret som sognepræst i Sindal og ved Margrethe Kirken i Aalborg. Den nye sognepræst er 31 år og gift med organist Erik Haven. Inden Mette Krogholm Pedersen begyndte at læse teologi, studerede hun musik ved Aalborg Universitet. Hun er indstillet på at gå ind i det aktive menighedsliv omkring Emmersbæk Kirke, som ikke mindst den tidligere sognepræst og hans kone gjorde en stor indsats for. Holm
Breaking
Dom i sagen om Løkken Sparekasse
Luk