EMNER

Præsten - og pigen uden selvværd

FREDERIKSHAVN:Lad os bare slå fast, at medlemmerne hos familien Jensen ikke har nogen særlig tilknytning til kirken. Derfor kunne man ikke ligefrem læse i kortene, at det ville blive en præst, der kom Heidi til undsætning. I forlængelse af KamillianerGaardens (hospice, red) i Aalborg ligger en kirke. Efter Annie var død, blev der holdt en mindegudstjeneste for en alle de mennesker, der i det seneste år var død på hospice. På et tidspunkt blev alle navnene nævnt i rækkefølge (i den måned man døde), men da turen var kommet til Annie, var der sket en fejl, fordi der var byttet om på datoen. Efter at måtte se sin søster lide en langsom og pinefuld død af kræft, forlod Heidi hurtigt kirken i afmagt, raseri og skuffelse. Efter gudstjenesten opsøgte præsten Heidi. Han var ked af det, der var sket, og præsten forklarede, at Annie var blevet råbt op til allersidst. De mange beklagelser hjalp ikke, men mødet mellem de to viste sig alligevel at få betydning. Nogen tid senere havde Heidi tøvende sagt ja til - sammen med hendes forældre - at deltage i en samtale med præsten. Samtalen skulle dreje sig om følelser og tanker omkring Annies sygdomsforløb. - Jeg havde regnet med, at jeg bare skulle sidde og høre på. Men sådan blev det slet ikke, fortæller Heidi. Præsten kunne tilsyneladende fornemme, at selv om Heidi havde gjort en stor indsats, havde hun tit følt sig overflødig. - Han virkede tillidsfuld og stillede de rigtige spørgsmål. Blandt andet spurgte han direkte ind til, hvordan jeg havde det. Det var jeg jo ikke vant til, for i det seneste år havde det naturligt nok været min søster, det handlede om. Præsten fortsatte sin dybdeborende mission. Han anførte, at det måtte have været hårdt for Heidi at have stået med en HH-eksamen i 2006. Og i stedet for at blive fejret af forældrene, vendte fokus pludselig den anden vej - mod Annie, der havde fået kræft. Sådanne tanker havde Heidi aldrig haft før, og i reglen var hendes holdning, at hun ikke kunne tillade sig at have en dårlig dag. Og hvis hun havde en dårlig dag, skammede hun sig. - Når for eksempel Annie havde meget ondt, kunne jeg godt føle, at alting pludselig blev for virkeligt, fortæller Heidi, der i løbet af det år fik et særligt tæt forhold til sin søster. - Det var et forhold på et andet plan, end det andre søskende har. Hun betroede mig alt, og jeg var med i alt, fortæller Heidi, der alligevel havde problemer med sit selvværd. Men det havde præsten altså blik for og fik sat ord på Heidis følelser og tanker. Noget kan tyde på, at ordene har haft stor effekt, for Heidi har bevaret forbindelsen til præsten lige siden. Til slut kan nævnes, at selv forud for en jobsamtale i august i år, hvor der var mange ansøgere, fik Heidi en peptalk af selvsamme præst. Behøver vi nævne, at hun fik jobbet?