Præstens oprør i Irak

København, mandag Af Maria Westh, Ritzaus Bureau Al-Sadr, der leder det blodige oprør i Najaf, har udnyttet magttomrummet efter Saddam Hussein til at lede et oprør mod den amerikanske besættelse af Irak. Se udsendte grafik ----------------------------------- Den shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr har et omskifteligt sind. Den ene dag siger han, at han vil kæmpe til sidste dråbe blod, før han vil opgive den hellige shiitiske Iman Ali moské, som han og hans tilhængere holder besat i byen Najaf. Den næste dag siger han, at han er parat til at indgå våbenhvile, for derefter igen at sige, at amerikanerne er hans dødsfjender, og at han aldrig vil overgive sig. På den måde har pendulet svinget den seneste tid, mens han har holdt Iman Ali moskeen i et jerngreb vel vidende, at amerikanerne ikke tør storme helligdommen af frygt for at vække vrede blandt verdens shiamuslimer, hvis moskeen tager skade. Men selv om flere millioner muslimer modsætter sig et angreb på moskeen, er det bestemt ikke ensbetydende med, at de støtter al-Sadr. Opfattelsen af al-Sadr deler Iraks shiitiske flertal og afspejler den strid, der hersker mellem de forskellige shiitiske fraktioner. Al-Sadr er søn af Mohammed Sadek al-Sadr, en fremstående ayatollah, som blev myrdet i 1999 angiveligt på ordre fra Iraks tidligere diktator Saddam Hussein. Som shiamuslim var Sadek al-Sadr i opposition til Saddam. Alligevel nød han i en årrække respekt fra den irakiske diktator i kraft af sin rolle som leder af det såkaldte Hawza-netværk, en slags religiøs myndighed med flere organisationer under sig. Saddam ønskede en araber på denne post, og det havde han gennem Sadek al-Sadr. Men på et tidspunkt blev Sadek al-Sadrs popularitet så stor, at den ansås som en trussel mod Saddam, og kort efter blev han myrdet. Moqtada al-Sadr nyder stadig godt af sin fars popularitet, som han ifølge flere iagttagere aldrig ville have nået sin nuværende status uden. Al-Sadr står for en blanding af irakisk nationalisme og islamisk radikalisme, der har givet ham mange tilhængere blandt Iraks fattige. Som efterfølger for sin far som leder af Hawza, der står for flere velgørenhedsorganisationer, har han desuden vundet støtte fra denne del af befolkningen. Al-Sadr, der menes at være omkring 30 år, var et nærmest uskrevet blad inden amerikanernes invasion af Irak i marts 2003. Men han lærte hurtigt at udnytte det magttomrum, der fulgte efter Saddam Husseins fald. Den unge shiitiske præst fandt hurtigt tilhængere blandt fattige irakere og opildnede i første omgang til oprør i Bagdad-forstaden Saddam City, der i den forbindelse blev omdøbt til Sadr City. Oprøret mod de amerikanske styrker og det nyudpegede irakiske regeringsråd bredte sig til flere byer i det sydlige Irak, og i foråret tog det for alvor fart, da den daværende amerikanske administrator i landet, Paul Bremer, lukkede al-Sadrs ugentlige avis Hawza på beskyldninger om, at den opfordrede til vold. Lukningen afstedkom voldelige protester over hele landet og gav for alvor al-Sadr politisk ammunition i kampen mod de amerikanske styrker. Og opbakningen voksede blot, da de amerikanske styrker ugen efter anholdt al-Sadrs højtstående rådgiver Mustapha Yacoubi, og efter endnu et par dage blev der også udstedt en arrestordre på al-Sadr. Amerikanerne anklager al-Sadr for at have stået bag mordet på den højtstående shiitiske præst Abdul Majid al-Khoei, der har samarbejdet med de amerikanske og britiske regeringer og angiveligt var udset en central rolle i genopbygningen af Irak. Abdul Majid al-Khoei, der søn af den afdøde ayatollah al-Khoei, som var en af de betydeligste ledere for shiamuslimerne i Irak under Golfkrigen i 1991, var netop vendt tilbage til Irak efter flere år i eksil. Drabet på Abdul Majid al-Khoei vakte vrede i det shiitiske præsteskabs ledelse og skabte splid mellem al-Sadr og den øverste shiamuslimske leder storayatollahen Ali al-Sistani. Striden brød ud i lys lue i oktober 2003, da tilhængere af de to retninger kom i kamp, efter at al-Sadrs tilhængere havde besat en moské i den hellige by Kerbala. Alligevel har Sistani været forsigtig med at fordømme al-Sadrs aktuelle oprør i Najaf af frygt for yderligere at nære de spændinger, der eksisterer mellem de to fraktioner. Mange mæglere har siden foråret forsøgt at overtale al-Sadr til at nedlægge våbene og i stedet indgå i den politiske proces. Flere gange har det da også forlydt, at den unge præst ville indvilge i tilbuddet, men endnu er det blevet ved snakken. I stedet har al-Sadr højlydt fordømt den siddende midlertidige regering. Al-Sadrs tilhængere organiserede sig i efteråret 2003 i en militant gruppe, der fik navnet Mehdi-hæren. Den menes at have mellem 2000 og 10.000 medlemmer bevæbnede med mortergranat, raketdrevne granater og lettere håndvåben. Al-Sadrs sprogbrug som "jeg vil kæmpe til min sidste dråbe blod" er kraftfulde og symbolske sætninger, der har rødder i det shiitiske samfund, dets historie og traditioner. For omkring 1300 år siden brugte iman Hussein et lignende ordvalg, inden han gik i krig mod sine fjender i Kerbala villig til at dø som martyr. - Det handler om martyrdom, død, forpligtelse, ofrelse og passion, har Akbar Ahmed, en forsker i islamiske studier ved universitetet i Washington, sagt til den amerikanske tv-station CNN. Ifølge Akbar Ahmed håber al-Sadr at vinde sympati ved at drage parralleller mellem sig selv og iman Hussein. /ritzau/