Præstepar bliver bedemænd

Elina og Mikkel Bræstrup overtager Studsgaards Begravelsesforretning i Vestergade

Elina og Mikkel Bræstrup har overtaget bedemandsforretningen i Vestergade i Frederikshavn. Foto: Kim Dahl Hansen

Elina og Mikkel Bræstrup har overtaget bedemandsforretningen i Vestergade i Frederikshavn. Foto: Kim Dahl Hansen

Bedemandsforretningen i Vestergade i Frederikshavn har skiftet ejer. De nye ejere hedder Elina og Mikkel Bræstrup, som begge har været præst ved Metodistkirken i Frederikshavn. Ved siden af sin præstegerning har Mikkel Bræstrup haft arbejde hos Studsgaards Begravelsesforretning, og i de seneste to har han været bedemand på fuld tid. - Helt tilbage til vores studietid har vi været optaget af at hjælpe mennesker i sorg på den bedst mulige måde. Det handler blandt andet om at være tilstede og at være god til at lytte, siger Mikkel Bræstrup, der udover at være præst og bedemand også er uddannet socialrådgiver. Elina Bræstrup, der også er uddannet lærer, vil samtidig gerne gøre op med nogle af de myter, der findes i bedemandsbranchen. - Det er kun en lille del af vores arbejde, der har med de afdøde at gøre. At være bedemand består hovedsagelig af at hjælpe levende mennesker, siger Elina Bræstrup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden