Præster fyres sjældent

Retspleje 5. juni 2003 08:00

NORDJYLLAND: Det sker uhyre sjældent, at en præst i den danske folkekirke fyres. Når det er sket, afskediges præsten oftest efter reglerne i tjenestemandsloven - det vil sige for at have overtrådt sine embedspligter. Samtidig gælder der for præster en særlig lov om domstolsbehandlinger af gejstlige læresager. Præster, der påstås at bryde folkekirkens bekendelsesgrundlag, kan ikke afskediges, uden at sagen har været indbragt for retten. Den såkaldte præsteret foregår i første omgang ved byretten og - hvis afgørelsen her ankes - derefter ved landsretten, hvor de juridiske dommere har tre teologiske bisiddere. Loven om disse sager er fra 1992, og den blev første gang taget i brug, da sognepræst Bent Feldbæk Nielsen fra Snedsted i Thy blev afskediget efter en dom ved præsteretten under Vestre Landsret i 1999. Han blev afskediget, fordi hans fortolkning af dåbsritualet var i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag. Bent Feldbæk Nielsen insisterede på at døbe de små børn "til" Faderens, Sønnens og Den Helligånds navn i stedet for at bruge ordet "i". Tidligere har andre præster ufrivilligt måttet forlade jobbet. Pastor Harald Søbye blev fyret, efter at han i sin påskeprædiken i 1964 fra prædikestolen udråbte et "Leve republikken". På Venø måtte sognepræst Paul Leif Paulsen forlade jobbet i 1979, men i 1991 kendte Højesteret hans afskedigelse uberettiget.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...