Skolevæsen

Præster kæmper for morgenkonfirmander

Skoler inddrager timer - præster vil beholde morgenundervisning med kommende konfirmander

Arkivfoto

Arkivfoto

ALS:I begyndelsen af december blev sognepræst Agnete Raahauge fra Hørup på Als sammen med sine to nabopræster inviteret til møde med den daværende lokale skoleinspektør, som meddelte, at skolen fra næste skoleår ville inddrage de morgentimer, hvor 7. klasseeleverne går til præst.

Skoleinspektøren beklagede, at hun på grund af den nye skolelov først kunne lade præsterne få børnene efter klokken 15.30, dog fredag efter klokken 14.

Meldingen fik Agnete Raahauge på barrikaderne, skriver Kristeligt Dagblad, for med to-tre ugentlige hold, i alt mellem 45 og 65 konfirmander, og med et tæt besat eftermiddagsprogram med begravelser og andre forpligtelser, gik kabalen ikke op. Hvordan konfirmationsforberedelsen bliver efter sommerferien, er ikke endeligt afklaret, men skolen har dog blødt sin holdning lidt op, fortæller præsten.

- Jeg kæmper for mine morgentimer. Skolerne har altid haft et godt øje til morgentimerne, men det, der nu sker, er, at skoler bruger den nye skolelov som undskyldning for at inddrage timerne, siger Agnete Raahauge.

En tredjedel vil flytte forberedelse

At en række skoler har kig på de timer, som i dag er reserveret til konfirmationsforberedelsen, bekræftes af Kristeligt Dagblads rundspørge til danske skoleledere.

Af de 440, som har svaret på dette spørgsmål, svarer knap 14 procent, at de vil bevare konfirmationsforberedelsen om morgenen. Omtrent lige så mange har allerede konfirmationsforberedelsen om eftermiddagen og vil bevare den dér. 32,5 procent ønsker at rykke den fra morgen til eftermiddag, og andre 13 procent giver udtryk for, at de helst ser konfirmationsforberedelsen samlet i moduler på særlige undervisningsdage. Samlet set er der altså en stærk bevægelse væk fra morgentimerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst