EMNER

Præster skal ikke optræde som psykologer

KETTRUP:Præsterne i større byer opsøges i stigende omfang af mennesker med ondt i livet. Det kan skyldes knas i parforholdet, økonomiske problemer, rodløshed eller fordi man har svært ved at overskue tilværelsen. Her er markant forskel på by og land, og det kan sognepræst Henning Smidt i Kettrup tale med om. - Folk kommer til præsten i svære stunder, hvis man har mistet en af sine kære eller omkring svær sygdom. Er det en personlig krise, så er det ikke noget landboer betror sig til præsten om, selv om der kan være undtagelser. Det har noget at gøre med, at på landet kender vi hinanden bedre end folk i byen, siger Henning Smidt. - Folk på landet er mere blufærdige omkring deres privatliv. Knaser det i parforholdet, er der ikke tradition for at opsøge præsten. Selv om byboer og folk på landet har de samme behov for at betro sig til nogen, resignerer landboerne og siger til sig selv, at det skal man prøve at finde ud af. Man tager ikke fat om nældens rod, og så kommer man ikke sit problem til livs, mener sognepræsten. - Det er for smertefuldt at lukke op for problemerne, selv om hjælpen kan være nok så påkrævet, konkluderer han. - Præster må heller ikke sidestilles med psykologer. Selv om de to job har lighedspunkter, er det vidt forskellige uddannelser. Præster er ikke i stand til at påtage sig en rolle som psykolog. Det er vi ganske enkelt ikke uddannet til, understreger Henning Smidt. At stadigt flere har personlige problemer end tidligere, skyldes den måde vi anskuer tilværelsen og indretter os på. Fællesskabet har ikke gode kår i en tid, hvor mange dyrker egoet. Det har sine konsekvenser. - Vi er individualister og støtter ikke hinanden. Man skal være stærk for at kunne stå ene og nærmest altid være lykkelig. Dybest set ved vi, at ingen kan stå alene, og alligevel plejer vi egoet eller vi prøver at købe os til lykke. På et eller andet tidspunkt mangler noget, der er større end én selv, så der kan være god grund til åbenhed, opfordrer Henning Smidt. - Mange oplever livet som ekstremt kedeligt og vil have spænding konstant. Nogle spiller golf, hvilket er udmærket, men det kan man jo ikke altid. Opstår en situation, hvor man ikke længere kan svinge køllen, så har man jo et problem. Man mister måske sine forbindelser og relationer til omverdenen, og så trækker man sig ind i sig selv, siger sognepræsten. - Her kommer kirken ind i billedet med værdier som kan mærkes - noget der holder. Hvad er ærligt? Jo mere man kommer ind til det, jo mere søger man, og det bringer ofte folk hen til livsfornyende ting. Vi er nødt til at lave noget, hvor man kommer ud af busken. Mange i krise søger ikke professionel hjælp, men prøver at klare det selv, indtil man bryder sammen. konstaterer han. - Præster kan ikke overkomme at være problemknusere for alle, men en snak kan altid lufte ud i systemet. Man får andre vinkler på sine problemer. Åndelige værdier kan være en ekstra ressource. Voksnes livsførelse indvirker også på børnenes adfærd. - De tilbringer mange timer med computerspil, hvor sex og vold indgår, men langt værre er det, at man vænner sig til at skulle underholdes i et højt tempo, hvilket betyder, at virkeligheden keder. Det giver rodløshed og stiller krav om at underholdningen øges konstant for at give tilværelsen mening. Vi mister følingen med hinanden og selve livet. I stedet bliver vi kliniske og forventer at andre løser vore problemer. Det har noget med samfundsstrukturen at gøre. Vi mister samhørigheden, og derfor står individet meget ene, konkluderer Henning Smidt.