EMNER

Præstesønnen fra Hørby er klar til den store himmelfart

Poul Lind Christoffersen glemmer aldrig sin første tur alene i et svævefly - nu skal han med til Danmarksmesterskabet

KARUP:Nogle ganske få oplevelser i livet har eksistentiel dybde og rører os på en måde, der på et splitsekund ændrer os for altid. At blive far eller mor åbner for eksempel en sluse af uudtømmelig, betingelsesløs kærlighed, der af-slører, at man som menneske rummer dybder, man ikke troede muligt. Men også andre oplevelser kan brænde sig fast i sjælen, så man aldrig slipper dem. Måske når ser man en flig af noget guddommeligt og føler, at dette lys for evigt vil skinne på en. En sådan oplevelse har 19-årige Poul Lind Christoffersen haft. Det var dengang, da han for første gang fik lov at rejse op mod himlen alene i et svævefly. Præstesønnen fra Hørby sætter disse ord på oplevelsen: - Jeg følte en frihed, jeg ikke tidligere har kendt. Den var berusende. Og samtidig mærkede jeg en lille nervøsitet og tænkte, om jeg kunne klare det her. Nej, jeg glemmer aldrig min første tur alene. Øjnene bag brillerne lyser af lykke. Det er tydeligt, at den unge mand i dén grad har tabt sit hjerte til svæveflyvning. Han er på vingerne så tit som muligt og er blevet udtaget til DM for juniorer, der afvikles i Arnborg ved Herning 18-28. juli. Kimen til en utvivlsomt livslang interesse blev lagt, da Poul Lind Christoffersen som 11-årig knægt besøgte flyvepladsen i Karup ved for Sæby for første gang. Alle i klassen fik lov at få en tur, undtagen Poul. Det var blevet for sent, da det blev hans tur. Sluppet fri - Det var jeg godt træt af. men jeg vendte tilbage weekenden efter og fik min tur. Og siden dengang har jeg været vild med svæveflyvning, fortæller Poul. Som stor dreng tilbragte han gerne hele weekender på flyvepladsen. Her gik han til hånde og fik i ny og næ en flyvetur som belønning. Man bare det at være tæt på svæveflyene og deres piloter var nok i starten. Siden begyndte Hørby-drengen at tage flyvetimer. - Jeg lærte - som alle andre - at flyve i et svævefly med to sæder. De første 90-100 gange var der en intruktør med, menderefter blev jeg sluppet fri. Siden har jeg fløjet så ofte som muligt. Men det kan være lidt besværligt, for man skal have hjælp af to personer for at komme på vingerne. En til at betjene spillet, der trækker flyet op, og en, der holder vingerne, forklarer Poul Lind Christoffersen. Han kan også godt lide motorfly, men klichéen om, at svæveflyvning er det nærmeste mennesket kan komme fornemmelsen af at være fugl, passer fuldstændig. Som svæveflyver bruger man de samme teknikker som fugle. Det gælder om at finde de varme, opadgående luftstrømme. Kunsten består i at kunne fornemme, hvor termik-boblerne af varm luft befinder sig.Et godt bud er altid, at de ligger under blomkålsskyer, der er en smule mørke i bunden. Men ellers kan det være svært at opstille regler for, hvor termikken er til stede. Det handler meget om fornemmelser - nøjagtig som når man i sejlsport hele tiden forsøger at skyde sig ind på, hvor vinden er bedst. Det er i virkeligheden her, talentet ligger. Nogen har det, andre ikke. Men når man studerer resultatlister fra de senere år, vil man opdage, at de samme navne går igen i et vist omfang i toppen. Det er folk med intuitive fornemmelser for vejr og vind. Til DM skal Poul Lind Christofferne dyste på en flyvning på 200-500 kilometer. Hvor lang afhænger af vejr og vind-forhold på dagen. - Man dyster på tid, men den hurtigste vej er ikke nødvendigvis den korteste. Det er her, fornemmelserne kommer ind, siger Poul Lind Christoffersen, der netop er blevet student og drømmer om en fremtid som flyveleder. Anderledes kan det vel ikke være, når man er tosset med termik.