Uddannelse

Praktikplads til næsten alle

{ KØBENHAVN: Antallet af unge, der søger en praktikplads, er nu på under 4000, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Ved udgangen af august var tallet på 3700, hvilket er 29 procent færre end i samme måned året før. I juli i år søgte 4300 en praktikplads. - Vi skal langt tilbage i historiebøgerne for at finde et lavere antal erhvervsskoleelever, der er på vej i praktik, siger chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, Dansk Arbejdsgiverforening. Her konstaterer man, at manglen på praktikpladser ikke længere er et problem - men det er manglen på elever med gode kundskaber. Hos DA peger man på, at mange unge aldrig når frem til praktikdelen, fordi de er for dårlige til dansk og regning./ritzau/