Aalborg

Preben Poulsen

Preben Poulsen blev født i København i 1944, og 10 år senere flyttede familien til Randers. 1. juli 1961 begyndte han som elev i Andelsbanken i Randers. Som 24-årig fik han til opgave at indkøre en ny filial, og efter 10 år tiltrådte han et job som kontorchef og stedfortræder i Andelsbankens afdeling i Skive. I 1981 blev han områdedirektør for en afdeling med fire filialer i Kolding. Efter otte år kom turen til Aalborg, hvor Preben Poulsen blev områdedirektør for Andelsbankens nordjyske område, og det fortsatte han med, da Andelsbanken, Privatbanken og SDS i 1989 fusionerede og først blev til Unibank og i 2002 til Nordea. Nordea i Nordjylland omfatter i dag 18 filialer med i alt cirka 200 medarbejdere.