Prehn formand for ungebyråd

Nikoline Prehn er ny formand for ungebyrådet
1. december 2016 09:54

Nikoline Linnemann Prehn er udnævnt til formand for Aalborg Ungebyråd 2016-2017, mens Frederik Bonderup Bech bliver næstformand.

Det ligger fast efter Ungebyrådet har konstitueret sig.

Begge vil kæmpe for at gøre Ungebyrådet endnu mere kendt blandt unge, så det styrker ungedemokratiet i Aalborg Kommune. - Vi vil meget gerne have flere unge til at stille op som kandidater til Ungebyrådet, siger ungerådets formand, Nikoline Linnemann Prehn.

Ungebyrådet bliver valgt for et år ad gangen på UngAalborgs Ungekongres.

De 400-500 unge delegerede mellem 13-19 år har på kongressen mulighed for at sætte deres kryds på en kandidat.

Aalborg Ungebyråd mødes også med Aalborg Kommunes Byråd.

De unge fik i maj 2016 til opgave at komme med et udkast til en samarbejdsaftale med det voksne byråd.

Det er et af de punkter, som Ungebyrådet vil komme med et udspil på.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...