EMNER

Prehn utilfreds med skattesvar

- Det er ikke et svar, jeg kan bruge til noget. Sådan lyder det fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Prehn.

VESTHIMMERLAND: Han har stillet spørgsmål til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på baggrund af de store skattestigninger i Vesthimmerland. Og nu altså har fået svar. Rasmus Prehn har stillet paragraf 20 spørgsmål til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor han kræver svar på, om ministeren mener, det er rimeligt at borgerne i Vesthimmerlands Kommune skal opleve nedskæringer og skattestigninger i en tid hvor regeringen ellers giver skattelettelser. Vesthimmer- lændingene har efter stigningen den højeste skat i Nordjylland på 26,9. Men Lars Løkke Rasmussen svarer ikke på det rimelige i, at vesthimmerlændingene skal betale mere i skat. - Det viser jo, at det er let for regeringen af love skattelettelser, når regningen bare bliver sendt til kommunerne i stedet, som så må sætte skatten op. - Det fortæller bare, at regeringens politik ikke hænger sammen, siger Rasmus Prehn, der har tænkt sig at stille opfølgende spørgsmål til ministeren om den vesthimmerlandske skattestigning, som kommer på trods af at skatteborgerne også bliver udsat for store besparelser på 38 millioner kroner. I sit svar skriver Lars Løkke Rasmussen, at det er regeringen generelle opfattelse, at kommunal- og finansieringsreformen samlet set har givet kommunerne et solidt fundament til at sikre økonomisk bæredygtighed fremover. Prehn.